Planlægger du en overlevelsestur? Hvis du ikke er så erfaren på området – eller hvis du bare ønsker lidt inspiration – kan du her finde lidt info om, hvad der er godt at have med. Vi bringer en relevant liste med ting og beskriver, hvorfor de enkelte ting er værd at have med på pakkelisten.
Nødvendige ting du skal have med på din overlevelsestur
Først og fremmest ser vi på ting, som er nødvendigt have med i tasken – altså ting, der er svære at leve uden. Du kan betragte dette som den nødvendige pakkeliste til overlevelsesturen:
- En stor rygsæk
- Solidt tøj til hele turen
- Solide støvler eller vandresko
- Cover til taske & tøj
- Sovepose og telt/teltflage
- Schweizerkniv (eller anden slags kniv)
- Lommelygte
- Ur
- Førstehjælpssæt & evt. medicin
- Vandflaske
- Personlige dokumenter
Du kunne sagtens tilføje et hav af flere ting, men sandheden er, at der ikke er nogen grund til at tage alt for mange ting med. Less is more, som man siger. Ofte pakker du ting, som ikke kommer i brug – og derfor er det vigtigst kun at fokusere på det mest nødvendige.
Hvis du mangler en god sovepose, så tag et kig på Venom 600 fra Vango.
For lige at komme med lidt begrundelser: Du får altid brug for en stor taske til dine ting, noget passende tøj til turens omstændigheder og et cover til at dække det, hvis vejret bliver dårligt. Kniv, lommelygte og ur er alle sammen praktiske ting at have med, som du ofte vil få brug for på en overlevelsestur. Måske kan du klare dig uden, men det er vores erfaring, at de fleste sætter pris på at have medbragt det.
Du skal selvfølgelig også altid huske et lille, almindeligt førstehjælpssæt i tilfælde af, der skulle ske noget. Hvis du bruger medicin i dagligdagen, skal det naturligvis også medbringes – derudover er det altid smart at have hovedpinepiller og Imodium med, men om det er en absolut nødvendighed kan diskuteres. Medbring en vandflaske eller to, så du altid kan have lidt med, når du skal ud på ikke-planlagte udflugter, hvor adgang til rent drikkevand ikke er muligt. Personlige dokumenter som pas, sygesikringskort og hvad der ellers er, må bestemt betegnes som en nødvendighed – så husk især dét.
Andre relevante, men ikke nødvendige ting
- Mobiltelefon
- En mindre taske
- Hat/kasket/hætte
- Solbriller
- Kamera
- Toiletsager
- Guidebøger
- + det, du selv mener, du har brug for
Udover de absolut nødvendige ting er der også et par genstande, dy selv kan vurdere om du vil have med eller ej. Nogle læsere vil måske være overraskede over, at en mobiltelefon er inkluderet på denne liste frem for den første – men grunden er simpelthen, at hardcore overlevere til tider vælger at se bort fra elektroniske hjælpemidler, og derfor er det altså muligt at klare sig uden.
Ellers kan en mindre taske også altid bruges ved siden af den store. Hatte og solbriller kan være gode, hvis du er på overlevelsestur i varme forhold. Toiletsager er for mange en nødvendighed, men nogle fravælger dem. Vurdér selv, hvilke toiletsager du har brug for – det svinger fra person til person.
Guidebøger kan også være gode at medbringe, men langt fra nødvendige. Derudover har du sikkert selv et par personlige ting, du ønsker at medbringe, og det skal der selvfølgelig også være plads til.
Det var hermed en pakkeliste til overlevelsestur. Husk at medbringe de vigtigste ting, men vigtigst af alt: Hav en god tur!