”At rejse er at leve”, skrev H.C. Andersen engang, og det er ikke helt ved siden af. Det giver i hvert fald nogle fantastiske oplevelser og minder at rejse ud i verden, og det tillader familien at slappe af og være sammen. Her får du lidt tips til at få råd til flere rejser.

Spar på de faste udgifter

Skal der være flere penge til at rejse, kan du skære på de faste udgifter. Der er potentielt mange tusinde kroner at spare hvert år; måske endda nok til en hel rejse.

  • Indhent tilbud på forsikringer
  • Skift til billigere tv, internet og mobiltelefoni
  • Skift til en billigere fagforening og a-kasse: akasse-billig.dk
  • Opsig unødvendige abonnementer og streamingtjenester

Sælg ud

De fleste har rigtig mange ting i gemmerne, der ikke bliver brugt. Er det også tilfældet hjemme hos dig, kan du med fordel tage nogle gode billeder og sætte til salg. Der findes salgsgrupper på Facebook inden for de forskellige postnumre. Derudover kan du overveje at sælge på eksempelvis Dba, Trendsales eller via appen Reshopper.

Rejs gratis

Det lyder måske for godt til at være sandt, men det er det faktiske ikke. Er du lidt fleksibel, kan du nøjes med at betale for transporten og få selve opholdet gratis. Det kaldes Housesitting. Rundt omkring i verden kan du passe huse (som regel med et par kæledyr), mens ejerne er bortrejst. Der er typisk tale om rimelig isolerede beliggenheder, men der er også ofte en bil til rådighed.

Kan du nøjes med en sofa, kan du også couchsurfe.

Rejs billigt

Det næstbedste efter gratis er selvfølgelig billig. Frem for at rejse med de store (og dyre) charterselskaber, kan du vælge selv at sammensætte din rejse. På Momondo kan du finde de billigste flybilletter, og du kan bruge sammenligningssider af hoteller til at finde billige ophold. Overvej også Airbnb, der typisk er billigere.

Tilføj en kommentar

Your email address will not be published.