Hos Outdoormagasinet.dk har vi haft fingrene i en CLWR Switch skijakke – og den har vi testet! Skijakken har været med en tur til Østrig – nærmere bestemt St. Anton, hvor den fik lov til at stå sin prøve. Jakken blev brugt i forbindelse med snowboard, men det gør den bestemt ikke mindre egnet til ski. Læs skijakke testen herunder og find ud af om CLWR-jakken er noget for dig.

Er du interesseret i skijakken? Du kan købe den hos Blacksnow.dk

Skijakken vi har testet: CLWR Switch

Overordnet set er CLWR Switch en ganske fin skijakke til prisen. Designet er super cool, og jakken holder dig varm – selv ved minus 15 grader. Inden vi løfter sløret for, hvad VI synes om jakken, så får du lige en håndfuld tekniske specifikationer:

  • 400g polyester fyld
  • 150T polyester foring
  • Vandtæt/Åndbar: 10.000/10.000
  • Aftageligt snefang
  • Tapede syninger
  • Store og rummelige lommer

Fit

Skijakkens fit er baggy, hvilket gør den særligt god til brug på snowboard – som vi har testet. Der er stor bevægelsesfrihed i jakken. Faktisk så stor, at du slet ikke bliver hindret af jakken på nogen måde, hvis du for eksempel laver krævende tricks eller lignende. 

Varme

Da vi testede jakken i St. Anton, Østrig, havde vi dage med minus 15 grader. På disse dage var jakken ekstra god, da den formåede at bidrage med god varme. På intet tidspunkt var det koldt for overkroppen, hvilket vidner om en isoleringseffekt og åndbarhed i høj klasse. Det er i øvrigt også muligt at lyne dele af jakken op med henblik på at få ekstra luft ind til overkroppen – og omvendt lukke varme ud, hvis det bliver for varmt. Super smart feature!

Da skijakken blev testen, kørte vi med svedundertrøje og sportstrøje under jakken.

Store og smarte lommer

Det er måske ikke den vigtigste faktor i en skijakke test. Dog synes vi alligevel, at jakkens store og smarte lommer bør nævnes. Når du står på ski eller snowboard, har du typisk pung, liftkort, snacks, kamera, mobil og lignende med. I den forbindelse er det rart at have store lommer, der uden problemer kan opbevare disse ting for dig – uden det går ud over eller påvirker din kørsel.

Design

Designet er uden tvivl noget af det fedeste ved skijakken. Her får du et super sejt design, der skiller sig ud og giver dig lidt ekstra glans, når du kommer kørende ned ad pisterne. Designet er i øvrigt nemt at kombinere/sammensætte med andre farver. Hvis du gerne vil se gennemført cool ud, så anbefaler vi, at du anskaffer dig skibukser fra CLWR i en matchende farve.

Se udvalg af CLWR skibukser hos Blacksnow.dk
Derfor er skijakken et godt køb

CLWR Switch er en skijakke, der bør købes, hvis du:

Gerne vil have høj kvalitet for pengene

Der er ingen tvivl om, at du for ganske ”få” penge, får en skijakke af meget høj kvalitet. Hvis du er typen, der elsker at få lidt mere end du betaler for, så er det nu, du skal slå til.

Foretrækker stor bevægelsesfrihed

Jakken fra CLWR er virkelig lækker ift. bevægelsesfrihed. Der er ikke noget, som strammer eller generer, når du står på snowboard – og det er en kæmpe fordel, hvis du spørger os. Så hvis du også er fan af jakker med stor bevægelsesfrihed, så har du her et godt bud på bedst i test skijakke.

Ikke vil fryse på din skiferie

Som tidligere nævnt er skijakken formidabel til at holde dig varm og tør. Derfor er CLWR Switch et glimrende køb, hvis du gerne vil undgå at fryse, når du giver den gas på ski eller snowboard. Og for at nævne det igen: Vi har testet skijakken i minus 15 grader – og ved denne temperatur var der ingen problemer med at holde varmen.

HVOR MANGE STJERNER?

Vi har valgt at give skijakken 4 ud af 5 stjerner i vores test. Selvom jakken er rigtig god, så findes der alligevel skijakker, der er niveauet over. Derfor får jakken ikke “fuld hus” i denne omgang.