Vidste du, at vi har ca. 190 fuglearter i Danmark? Omtrent 40 af de 190 fuglearter kan du spotte i din have, alt efter hvad din have kan tilbyde fuglene. I dette indlæg får du et overblik over de mest kendte fugle i haven, samt hvordan du kan lokke dem ud i haven. En sjov idé til hjemmet kan være at have en fuglebog hver især, hvor man skriver de fugle ned, som man spotter – det kan eventuelt gøres til en konkurrence.
Fuglenes vigtigste behov i en have er, at de kan få vand. Her kan du læse alt om fuglebade samt finde et fuglebad til din have: https://mobelinspiration.dk/bedste-fuglebade/
Disse fugle kommer i de danske haver
Her kan du se en liste over de 10 mest almindelige fugle i danske haver. Du kan også læse, hvad der kendetegner dem:
- Solsorten: hanner er sorte med orange næb. Hunner er brune med orange næb. Solsorten er en spurvefugle, som synger om morgenen
- Musvitten: 15 cm lang, hovedet er sort med hvide kinder, undersiden er gul med en sort stribe på midten, ryggen er grøn, hale og vinger er gråblå
- Grønirisk: olivengrøn finke med lyst næb, gule felter på vingerne, gule felter på halen
- Blåmejse: lille mejse med vinger, hale og isse i blå, hvide kinder som er indrammet med sort stribe, ryggen er grøn, undersiden er gul
- Gråspurv: hunnen er gråbrun, hannen har grå hætte og rødbrun plet bag øjnene, ryggen er brun med sort markering
- Skovspurv: minder om gråspurv, men er mindre og kan genkendes på sit sorte hoved og hals
- Bogfinke: rødbrunt bryst, gråblå hætte, hvide striber på vingerne
- Stær: gråbrun, metalglinsende, hvide fjerspidser, robust
- Ringdue: grålig med lillafarvet bryst og hvid hals, kendt lyd “kuk kuuuk kuk”
- Husskade: sort med hvid underside og lang hale
Sådan lokker du fuglene til haven
Fugle søger til haver med mulighed for vand at drikke og bade i. Du kan derfor opstille et fuglebad, hvis du ønsker fugle i haven. Fugle søger også til haver med træer, buske og planter. Fuglene spiser bær fra buskene samt insekter, som sidder på planter og træer. Derudover bruger fuglene buskadset til at søge i skjul for eventuelle rovfugle. Fugle kommer også til haver med fuglehuse og fuglefoder, så de kan bygge redder og let finde mad til ungerne.