Overvejer du at starte til ridning, men er i tvivl om, hvordan du kommer i gang? Måske er du allerede en erfaren rytter og søger derfor tips til at blive endnu bedre? Her på siden har vi udvalgt 6 favoritblogs om heste og ridning, der kan hjælpe dig med at blive en bedre rytter – uanset om du er nybegynder eller øvet.

Vi har valgt de 6 favoritblogs på baggrund af følgende kriterier:

  • Personlighed
  • Konstruktive blogindlæg
  • Interessant skrivestil

 

Hobbyheste.dk

Hobbyheste er en blog, der er startet i 2014 af en ægte hestepige – nemlig Gitte. Bloggen henvender sig til det brede publikum og er generelt meget indbydende at læse på. Du kan bl.a. finde personlige beretninger, men der er også plads til velskrevne indlæg, som omhandler tips og tricks til ridning og pleje af hest. Der er ingen tvivl om, at Hobbyheste er en god blog, hvis du søger autentiske blogindlæg fra en erfaren rytter.


 

Tina Lund

Når snakken falder på blogs om heste og ridning, er Tina Lunds blog ikke til at komme udenom. Her har du en yderst populær blog med personlige fortællinger om, hvordan det er at være berømt ”hestepige” i Dubai. Bloggen bærer ikke så meget præg af ”tips og tricks”-indlæg. Derimod er der et overtal af beretninger fra stævner, træningssessions og lignende. Alt i alt en inspirerende og ærlig blog, der er et besøg værd.


 

Blueberryhill.dk

Blue Berry Hill er et kursuscenter inden for heste og ridning. Selvom siden ikke er en rendyrket blog, fortjener den alligevel at blive nævnt som en af de seks favoritblogs om heste og ridning. På Blueberryhill.dk finder du nemlig et væld af spændende artikler og guides, der kan hjælpe dig til at blive en bedre rytter.

Blue Berry Hil er ejet af Susan, som har mange års erfaring inden for træning af heste. Det er værd at nævne, at Susan har en lang og international karriere bag sig som springrytter. Hun har bl.a. opnået en placering som nr. 76 på Verdensranglistens Top 100.


 

Bittens horseworld

Bittens horseworld er en personlig og ærlig blog om livet som rytter. Bloggen er startet af Bitten Andresen, der bl.a. har medvirket i ”Landmand søger kærlighed” på TV2 – så måske ved du, hvem hun er? Hvis du godt kan lide beretninger, der kommer lige fra hjertet, så er Bittens horseworld et besøg værd. Hendes blogindlæg har ikke et overordnet emne, men kan handle om alt tænkeligt, der har med hesteverdenen at gøre. Bitten er i øvrigt også god til at bruge video i sine indlæg, hvilket gør bloggen ekstra interessant.


 

Hestezonen.dk

Hestezonen.dk er ikke bare en blog, men en stor vidensportal om alt inden for heste og ridning. Bloggen er startet af den meget passionerede Louise, der bl.a. har en stor viden om foderrådgivning og osteopati. Hvis du savner inspiration og viden om, hvordan du får mest muligt ud af din hest og dig selv som rytter, så er Hestezonen.dk et besøg værd.


 

Ridehesten Junior

Ridehesten Junior er ligesom Hestezonen.dk mere end en blog: Ridehesten Junior er faktisk et magasin henvendt til unge fra 7 til 15 år. Vi har vurderet, at magasinets online blog er så god, at den fortjener at blive nævnt her. Bloggens rytterportrætter fangede især vores opmærksomhed, da de giver et inspirerende indblik i, hvordan unge mennesker lever et liv som rytter. En formidabel blog til det yngre publikum.