Du har med stor sandsynlighed allerede en ide om, at der findes både billige og dyre aktiviteter inden for outdoor. Der findes aktiviteter som er virkelig dyre som for eksempel ridning. Sådanne aktiviteter har alle ikke råd til. Derfor har vi lavet denne artikel for at give dig et overblik over, hvilke muligheder du som outdoorentusiast har, hvis du foretrækker de billige aktiviteter og vice versa.

De billige

Her finder du et udvalg af nogle af de billiste outdooraktiviteter.

Vandring

Vandring er uden tvivl en af de billigste aktiviteter, hvis du ikke har behov for det bedste udstyr på markedet. Vandring kræver ikke mere end et par gode sko – og så er du faktisk klar til at opleve verden. Til vandring anbefaler vi som minimum, at du har dig et par gode sko, da det er hårdt for fødderne og benene at gå mange kilometer.

Se alle vores artikler om vandring her.

Fiskeri

Fiskeri er også en forholdsvis billig aktivitet, da det blot kræver, at du har en nogenlunde velfungerende fiskestang. Hvis du ikke har behov for at fiske fra store både i Middelhavet, så er denne aktivitet lige noget for dig. Du kan få en fin fiskestang for lidt under 500 kr. – og så kan du vælge at fiske i Put n’ Take. På den måde behøver du ikke at betale særligt meget for at udleve denne aktivitet. 

Klatring

Klatring betegnes også som en af de billigere aktiviteter inden for outdoor, da det eneste du behøver typisk er et par klatresko. Og disse koster ikke alverden, hvorfor du hurtigt og nemt kan komme i gang med lige præcis denne aktivitet.

De dyre

Her kan du læse mere om nogle af de dyrere outdooraktiviteter.

Ridning

Ridning er uden tvivl en af de dyreste sportsgrene du kan dyrke herhjemme, og det er ikke helt uden grund: Ridning kræver nemlig en masse udstyr til både dig som rytter og ikke mindst din hest. Derudover skal du også betale et højt beløb for selve hesten, hvorfor det hurtigt løber op.

Inden for ridning er det i øvrigt også foder til hestene som er dyrt. Tilskudsfoder fylder en forholdsvis stor post i den samlede økonomi over ridning. Det samme gør udstyr til hesten og ikke mindst hesten i sig selv takket være medicinske behandlinger og lignende.

Ski

Ski er også noget som koster penge. Der skal bl.a. købes skitøj, udstyr, ski, liftkort og så selve rejsen til udlandet, da vi i Danmark ikke just har de perfekte skiforhold. Dog afhænger prisen på en skiferie eller ski som aktivitet meget af, hvor stor en entusiast du er. Tit og ofte kan du leje alt dit skiudstyr, hvilket gør denne aktivitet markant billigere.

Jagt

Som jæger betaler du med stor sandsynlighed en masse penge hvert eneste år for udstyr, tøj, gebyrer og lignende. Derfor er denne outdooraktivitet medtaget på denne liste. Dog kan jagt sammenlignes meget med fiskeri, hvorfor denne aktivitet nødvendigvis ikke behøver at koste ”voldsomt” meget.