Du ved naturligvis allerede, at det rette udstyr er ganske obligatorisk, når du skal på vandreferie. Men alligevel kan det være temmelig uoverskueligt at gennemskue, hvad for noget vandreudstyr, som du helt konkret skal anskaffe.

Derfor har vi lavet denne lille guide til dig, som gerne vil afsted på vandretur, men som lige mangler det sidste skub, før du føler dig klar til at komme ud på vandrestierne.

Den gode vandrerygsæk 

Du kommer ikke specielt langt, hvis ikke du har en god rygsæk. Vandrerygsækken skaber hele fundamentet for din tur, da det er heri, hvor du kan have alt dit grej opbevaret. Du gør dermed klogt i at gøre et grundigt researcharbejde i forhold til at finde en rygsæk, der passer til lige netop dine behov.

Først og fremmest skal du tænke over, hvor stor en rygsæk du har behov for. Her er vi alle forskellige, men du kan altid tage udgangspunkt i selve vandreturen. Er det en overlevelsestur i ødemarken, så får du brug for en rygsæk på 80+ liter. Er det blot en enkelt overnatning, så kan det være nok med 30-50 liter.

Generelt så stil dig selv en masse spørgsmål omkring, hvad det helt konkret er, du forventer. På den måde har du også nemmere ved at spore dig frem til, hvordan din rygsæk skal være.

Det rette fodtøj 

Et andet utroligt vigtigt element, når du skal begive dig ud på en vandreferie, er naturligvis dit fodtøj. Det er ikke nok med et par udtrådte løbesko, da løbesko har nogle kvaliteter, som er velegnet til løb.

Når det omhandler vandring, så skal du have dig et par solide vandresko eller støvler. I mange tilfælde kan det være en god idé at gå efter vandrestøvler, da de giver bedre støtte til dine ankler. Dog kan en god vandresko også sagtens give dig den rette støtte og robusthed, som terrænet herhjemme i Danmark påkræver.

Men under alle omstændigheder er fodtøjet også en utrolig vigtig del af den gode vandreferie.

Det rigtige soveudstyr 

Hvordan har du tænkt dig at sove, når du er afsted på din vandretur? Er det under åben himmel, i telt, shelter eller på et vandrehjem?

Alt efter hvad du planlægger, har dette stor indflydelse på, hvilket udstyr du skal have fat i, i forbindelse med din dyrebare nattesøvn. Er du til det helt primitive outdoor-liv, så skal du som minimum have et liggeunderlag og en sovepose. 

Har tænkt dig at vandre i en køligere årstid, så skal du være opmærksom på, at soveposen er verificeret til netop disse temperaturer. Ellers kan du risikere at få en meget kølig nat. Ønsker du ikke at sove i shelters, kan du jo overveje, om du skal anskaffe dig et telt. Dog er dette ekstra kilo til rygsækken, så tænk over, hvor meget udstyr du har brug for.

En uudtømmelig liste 

Faktisk vælger vi at stoppe listen her, da den jo sådan set er uudtømmelig. Der er så meget udstyr på markedet, som kunne være nyttigt til en vandretur, men ved i hvert fald at have de tre ovenstående grundelementer på plads, så går du aldrig helt galt i byen.

Og ellers er der ikke andet tilbage, end at ønske dig en rigtig god vandretur.