Stigbøjler er rytterens kilde til god rytme, kontakt til hesten og sikkerhed i sadlen. Der findes mange forskellige typer af stigbøjler, og alt afhængig af hvilken type rytter du er, vil nogle stigbøjler være bedre end andre. Der findes både klassiske, buede stigbøjler, HS stigbøjler og S-formede stigbøjler – og nogle vil igen være bedre egnede til visse typer af heste.
Når du skal vælge de rigtige stigbøjler, bør du overveje, hvor meget støtte du ønsker at få, da nogle stigbøjler kan vise sig at være sværere at tilpasse sig. Du får her tips og tricks til, hvad du skal vide, før du køber stigbøjler, så du er godt forberedt til dit næste køb.
Hvilken type af stigbøjler bør jeg vælge?
Der findes et par spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde ud af, hvilken type stigbøjle, du overordnet bør vælge:
- Er du springrytter eller dressurrytter?
- Rider du islandsk hest eller ikke?
- Er du nybegynder eller erfaren?
- Ønsker du meget eller lidt støtte?
De fire spørgsmål plus dine svar bør give dig en form for klarhed over, hvilken type stigbøjle, du bør anskaffe dig. Hvis du er springrytter, vil der være nogle bøjler, der egner sig bedre til de bevægelser, du gør dig her – og omvendt naturligvis for dressurbøjler. Islandske bøjler kan man kalde de S-formede bøjler, som også kaldes sikkerhedsstigbøjler. Disse kan egne sig særligt godt til rideture på islandske heste.
Almindelige all-around bøjler til hverdag
I jagten på den perfekte stigbøjle støder du sandsynligvis ind i flere forskellige stigbøjler, der på hver deres måde kan hjælpe dig med at optimere grebet om støvlen og sikkerheden i sædet. Der findes mange forskellige producenter af den vigtige accessory, og det er vigtigt at finde den producent, der lever op til dine krav til sikkerhed, greb og design.
En rigtig god all-around stigbøjle er Sprenger Bow Balance, som med dens buede form optimerer fodens greb med bøjlen. Denne stigbøjle har god komfort og godt greb på grund af den solide gummibelægning, som omgiver bøjlen. Denne bøjle kan bruges af alle, og den er måske særligt godt til springere og nybegyndere, da den holder foden godt på plads.
Et andet eksempel på en god stigbøjle med masser af gummi til at give modstand og greb er flexibøjlerne – også fra Herman Sprenger. Herman Sprenger flexibøjler er et par klassiske stigbøjler, som er udformet i et sølvfarvet metal omgivet af sort gummi. Flexibøjlerne – også kendt som sikkerhedsbøjler – er et par gode, solide stigbøjler til hverdagsbrug.
Italiensk føring og præcision giver max sikkerhed
Et rigtig godt mærke inden for stigbøjler er det italienske Jin Stirrup, som specialiserer sig i præcisionssporter, som de selv betegner det. Jin Stirrup designer udstyr både til ryttere og racerkørere, men mærkets speciale ligger hos ridesporten. Som rytter kan man hos Jin Stirrup altid være sikker på at man får de bedste stigbøjler på markedet, og man erhverver sig produkter, som selv professionelle anvender.
Jin Stirrup Evol i par er en god stigbøjle, der er slank og let, og som samtidig er udformet i kvalitetsmaterialer. Jin Stirrup Evol er udformet i godkendte materialer, som er genanvendelige. Stigbøjlen Evol fås i et væld af forskellige farver, og man kan derfor tilpasse stigbøjlens udseende til din stil og resterende udstyr.
Robuste, brede bøjler for bedre sikkerhed og greb
Kan du bedst lide solide stigbøjler med god tyngde? Jin Stirrup i par og Acavallo Opera stigbøjler ville være gode muligheder til dig, der godt kan lide solide stigbøjler. Jin Stirrup stigbøjler er klassiske aluminiumsstigbøjler, som på trods af den lette vægt har et bredt design. Formen på bøjlen er klassisk bueformet, og bøjlen er desuden udstyret med et særligt diamantmønster i bunden, som sikrer skridsikkerhed ved bevægelse.
Acavallo Opera stigbøjler er et andet par stigbøjler, der vil egne sig som robust og bred stigbøjle. Denne stigbøjle er også let for din hest at bære, men den har et bredt, tykt design, der skaber god balance og sikkerhed. Acavallo Opera er særligt populær hos springryttere, fordi den har det bedste greb af alle og giver god føling med hesten. Acavallo Opera har en grov rist, som automatisk skraber støv og jord af din ridestøvle, når fodens sættes i bøjlen.
Et tredje bud på en god, stor stigbøjle er Flex-On aluminium stigbøjler, som har en ekstra hård støddæmpning. Denne stigbøjle er en del dyrere end almindelige stigbøjler, fordi den kan tilbyde diverse modifikationer. Flex-On aluminium stigbøjler kan du for eksempel vælge med skrå fodplade, der gør det nemmere at bevare et rigtigt godt greb under både trav, galop og spring. På trods af de mange muligheder er stigbøjlen fortsat ultra-let at have med at gøre.
Populære designs der ikke koster mange håndøre
Den populære rideudstyrsgigant Horze designer og producerer også stigbøjler af eget mærke. Hos Horze finder man ofte det mest populære rideudstyr, så man altid kan generhverve sig favoritprodukterne. Horze produkter er nogle af de mest populære, og derfor er priserne også holdt lave for at sikre, at alle kan være med.
Horze har en linje af stigbøjler, som egner sig til mange forskellige typer af ryttere. En populær stigbøjle er Horze sikkerhedsstigbøjler med gummiringe, som kombinerer det bedste af det bedste inden for stigbøjler. Når man er rytter, skal man ikke gå mange gange i stalden, før man har erhvervet sig erfaring om farlige ulykker, der er sket, fordi foden ikke frigjorde sig fra stigbøjlen under fald.
Horze sikkerhedsstigbøjler med gummiringe gør det muligt for foden nemt at slippe fri. Gummiringen giver god støtte om foden, men foden har også nemt mulighed for at spænde gummiringen op og slippe fri. Det resterende udtryk på denne stigbøjle er enkelt og elegant.
Vælg rustfrit stål – altid
Når man skal vælge stigbøjler, er det vigtigt at tjekke, om materialet på stigbøjlen egentlig er egnet til at udføre det job, stigbøjlen skal udføre. Det er vigtigt at undersøge, om materialet er skridsikkert og rustfrit, selv under fugtige, kolde, varme eller snefyldte forhold. Den fulde oplevelse får man selvfølgelig først, når man køber stigbøjlen, men ellers kan research være med til at sikre dig og din hest præventivt.
Du kender sikkert en, der har været ude for noget lignende, og hvis ikke, er det sandsynligvis én af dine største frygter. Det er med andre ord vigtigt at vælge en stigbøjle, der på alle måder på samme tid kan holde foden godt på plads – og samtidig nemt lader foden slippe fri.
Sikkerhedsstigbøjler gør hverdagen sjovere
En sikkerhedsstigbøjle giver – som navnet indikerer – en smule mere sikkerhed. Et eksempel på en god, klassisk sikkerhedsstigbøjle er Horze sikkerhedsstigbøjler af rustfrit stål, som har en roterende løkke. Den roterende løkke gør det nemmere at få foden ind i stigbøjlen, fordi den holder positionen ud fra hesten.
Hvor ofte har man som rytter ikke prøvet, at stigbøjlen vender sig ind, i det man er ved at stige op? Det er netop dette, en roterende løkke afhjælper. Horze sikkerhedsstigbøjle har desuden en S-formet kurve på selve stigbøjlen, noget som også optimerer fodens placering i stigbøjlerne.
Stævnebøjler, der gør hest og rytters udtryk komplet
Når man skal til stævne, kan det være særligt sjovt at gå hele vejen med at bruge det bedste og pæneste udstyr. Det er ofte prikken over i’et i valget af udstyr, der gør, at du og din hest trækker misundelige blikke. Det er klart, at man ikke udelukkende køber udstyr på grund af det æstetiske udtryk – sikkerheden skal være i top på samme tid. Et par stigbøjler, der er særligt egnet til dig med islandsk hest, er et par smukke stigbøjler fra Karlslund Rideudstyr.
Karlslund Stirrups er et par smukke, forgyldte sikkerhedsstigbøjler med den klassiske S-form, som er særligt god til islandske heste. En fin detalje er motivet af töltende heste i gummiunderlaget, som virkelig sætter prikken over i’et. Generelt kan man sagtens bruge disse S-formede sikkerhedsstigbøjler på andre heste også, og den forgyldte overflade ser godt ud, hvis du vil pynte dig og din hest særligt.