Annonce: Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være dyrt at tage på skiferie. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Der findes mange enkle tips, der kan gøre din skiferie billigere, og i denne artikel får du en kort introduktion til, hvordan du kommer billigst afsted.

Vælg den rigtige destination og tidspunkt

Hvis du ønsker at besøge Trysil eller Val Thorens i uge 7, er det klart, at du ikke finder de billige skirejser. Der er simpelthen for stor efterspørgsel, da alle holder vinterferie og ønsker at tage til de store og velkendte områder.

Men hvis du er lidt smart, kan du nemt spare flere tusinde kroner ved blot at udvælge et bedre tidspunkt og et mindre attraktivt skiområde.

Det er dyrest at rejse mellem jul og nytår samt i ugerne 5, 6, 7 og 8. Så hvis du vil have en billig skiferie, kunne du eksempelvis vælge en skirejse sidst på sæsonen eller i uge 3 eller 4.

Du skal heller ikke lade dig skræmme af et lille skiområde. Selv de små områder byder på fede aktiviteter i byen og lækkert skiløb. Mange af de små områder er også koblet sammen, så man alligevel har en masse pistekilometer at boltre sig på.

Vælg det rigtige skitøj og skiudstyr

En af de store udgifter ved en skiferie er indkøbet af skitøj og skiudstyr. Her kan man hurtigt komme af med mange tusinde kroner, hvis man er helt ny på ski og slet ikke ejer noget i forvejen. Men igen kan du spare rigtig mange penge, hvis du er lidt smart.

Eksempelvis er det ikke nødvendigvis den bedste idé at investere i helt nye ski, skistøvler og skistave, hvis du er helt ny på ski. Her vil det være billigere for dig at leje skiudstyret gennem rejsebureauet eller i en skibutik, når du kommer til skiområdet.

Men omvendt hvis du er rutineret på ski og tager på skiferie hvert år, kan det hurtigt tjene sig hjem at købe sine egne ski og skistøvler i stedet for at leje. Så det er en afvejning af, hvad der er den bedste investering af dine penge på lang sigt.

I forhold til valget af skitøj finder du rigtig mange dyre brands, der bruger mange penge på at markedsføre deres skitøj. Men faktisk kan man finde lige så høj kvalitet hos nogle af de mindre kendte brands, og prisen ligger måske kun på det halv. Så her er også mange penge at spare.

Du kan eksempelvis finde billigt skitøj til herre og skitøj til damer hos Skisport.dk.

Book din skiferie tidligt eller find en skiferie afbudsrejse

Vores sidste tip til en billig skiferie er, at du enten skal bestille din skirejse så tidligt som muligt eller så sent som muligt. Det er klart, at det måske kan være svært at forudsige allerede i sommerferien, hvornår man kan få fri fra arbejde til sin skiferie. Men hvis det er muligt, kan man altså spare penge, hvis man bestiller sin skiferie i rigtig god tid.

Alternativt skal du have is i maven og vente til sidste øjeblik. Man kan nemlig spare rigtig mange penge ved at tage på en skiferie afbudsrejse. Nogle gange lykkedes det ikke rejsebureauerne at sælge alle deres skirejser, så de sænker priserne rigtig meget i sidste øjeblik. De vil hellere have dig billigt afsted på en skiferie frem for, at eksempelvis flybilletten og lejligheden på destinationen er ubenyttede.

Men hvis du vælger at tage på en afbudsrejse, skal du være klar over, at du skal være klar til en spontan skirejse, hvor du skal rejse inden for få dage – måske er endda få timer. Og samtidig skal du være åben for nye destinationer, da det ikke er sikkert, at der er afbudsrejser til dit foretrukne skiområde.