Dagen starter roligt og mildt med en lav sommersol. Hele familien er klar til at tage på sejltur i de rolige, danske farvande, og alt er godt.

Men hvad med redningsveste? Er de med ombord? Jo, der ligger da et par stykker eller tre, og I er godt nok fem personer. Men pyt, det går nok, det sker jo ikke for dig.

Cirka sådan har rigtig mange før dig tænkt, inden de tog afsted på en sejltur for at ende i problemer efterfølgende.

Det er nemlig afsindig vigtigt, at der er redningsveste ombord på båden til alle passagerer, uanset hvor optimistisk du ellers tænker.

Hvis uheldet først er ude, så er skaden sket, og det kan føre til ubærlige konsekvenser, hvis det går rigtig galt.

Vi kan også vende den om og spørge på denne måde: Ville du lade dine børn, dine forældre, din kæreste eller dine nevøer køre i bil uden sikkerhedssele?

Nej, vel? I så fald kan du roligt læse videre med her – og for så vidt også, hvis du svarede ja på ovenstående spørgsmål.

I denne guide bliver du nemlig meget klogere på redningsveste herunder de forskellige typer, brugen af dem, hvilke sikkerhedsgodkendelser de skal leve op til mv.

Inden vi vil se nærmere på sikkerheden og de forskellige slags godkendelser, der skal være tilstede, når du køber en redningsvest, så får du lige en anbefaling til, hvor det er godt at købe redningsveste.


Køb dine redningsveste hos Marineudstyr.dk

Marineudstyr.dk er en dansk forhandler af marineudstyr herunder redningsveste og andet sikkerhedsudstyr.

Vi anbefaler forhandleren af følgende grunde:

30 dages fuld returret

Stort udvalg

1-3 dages levering

Gå til Marineudstyr.dk og se udvalget af redningsveste


Hvornår er en redningsvest sikker?

Sikkerhed frem for alt – især når det gælder sejlads. Derfor bør du også være helt klar over, om du vælger en redningsvest, der er sikker for dig eller dine børn.

I næste afsnit kan du læse mere om de forskellige typer af sikkerhedsgodkendelser, som du altid skal gå efter, når du vælger redningsvest.

Men foruden disse godkendelser bør du også have styr på, hvilken opdrift du bør vælge. Jo højere opdrift (Newton eller ”N”), desto flere kg kan vesten også bære. Derudover betyder en højere opdrift også, at den pågældende redningsvest kan bruges i mere og mere ekstremt uvejr.

Herunder kan du se de 4 hyppigste opdelinger i opdrift:

  • 50 Newton – Svømmeveste eller meget små babyveste har oftest en opdrift på 50N. Ikke god ved bevidstløshed, og bør derfor kun anvendes af dygtige svømmere tæt på kysten.
  • 100 Newton – Redningsveste til børn og til lettere arbejde eller sikker sejlads for voksne. Bør kun anvendes i såkaldt beskyttet farvand og tæt på kysten, da sikkerheden ved bevidstløshed er begrænset.
  • 150 Newton – Giver fuld sikkerhed ved bevidstløshed og kan dermed anvendes i alle farvande og vejrtyper. Vær dog opmærksom på, at sikkerheden er begrænset i tilfælde af tungt og vandtæt sejlertøj.
  • 275 Newton – Vil du være på den ultimativt sikreste side, uanset hvor i verden du befinder dig, så kan du bruge en sikkerhedsvest med opdrift på 275N. Denne type er sikker i al slags vejr og kan holde personer oppe, der vejer over 110 kg.

Når du har styr på Newton og opdrift, er det tid til at kigge på de ørige sikkerhedsgodkendelser:

Undersøg om vesten har de rigtige godkendelser

Der forefindes en række forskellige sikkerhedsgodkendelser, som du bør have styr på, inden du vælger din redningsvest. Det skal for en god ordens skyld siges, at de tre udvalgte modeller, vi anmelder her i guiden, alle er sikkerhedsgodkendte og lever dermed op til kravene.

Din redningsvest skal ikke nødvendigvis have alle de enkelte godkendelser, da nogle af de dem overskriver hinanden, så at sige.

Du kan dog holde øje med følgende godkendelser, når du skal vælge dine næste redningsveste:

  • CE-mærket – CE-mærket betyder, at redningsvesten er typegodkendt i overensstemmelse med standarderne i en EU-godkendelse
  • DVN – En DVN-godkendelse er en godkendelse af Dansk Varefakta Nævn, hvormed du bl.a. er sikret, at produktet bliver stikprøvetestet løbende
  • SOLAS – En SOLAS-godkendt redningsvest anvendes typisk i professionelt øjemed, og SOLAS står for ’Safety of Lives at Sea’
  • ISO – En ISO-godkendt redningsvest er også EU-godkendt, da ISO er godkendelsen over CE-mærket og lever dermed op til de samme krav og standarder – en ISO-redningsvest har typisk mere udstyr

Hvis du går efter en eller flere af disse godkendelser, når du køber redningsveste, så er du på den sikre side.

Du skal dog stadig være opmærksom på at vælge en model, som har en passende opdrift i forhold til situationen og personen, der skal bære den. Men det kommer vi tilbage til om et øjeblik.

Vi bevæger os dog først videre og ser nærmere på 3 udvalgte modeller, som rent faktisk lever op til ovenstående sikkerhedsgodkendelser og -krav:

Viking RescYou Atlantic – Oppustelig redningsvest 150N

Første vest på listen er denne RescYou Atlantic redningsvest fra Viking. Redningsvesten har en opdrift på 150 Newton og passer dermed til det meste rolige og farlige vejr. Opdriften passer ligeledes til personer på op til 100-150 kg.

Godkendelser:

  • CE-mærket
  • EN ISO 12402-3

Viking RescYou Atlantic redningsvesten er oppustelig, og du kan puste den op på to måder; hhv. automatisk og manuelt. Med manuel træksnor kan du selv aktivere oppustningen, og ellers sørger det indbyggede Halkey Roberts-indblæsningssytem for en fuldautomatisk oppustning, såfremt vesten rammer vandet.

Redningsvesten er desuden udstyret med aftageligt betræk, opdriftskammer som ses på lang afstand, pindelukning til fastgørelse på overtøj samt løftestrop i tilfælde af opløftning til helikopter o. lign.

Se prisen hos Marineudstyr.dk

Helly Hansen Sport Inflatable – Oppustelig redningsvest 150N

Vi springer videre til denne Sport Inflatable redningsvest fra Helly Hansen, der er kendt for deres ekstremt kvalitetsrige outdoor-udstyr.

Godkendelser:

  • EN ISO 12402-3

Sport Inflatable redningsvesten er udstyret med både manuel og automatisk oppustning. Du får den nødvendige sikkerhed med fuldautomatisk Halkey Roberts-udløsersystem, som puster vesten op ved kontakt med vandet.

Redningsvesten er også udstyret med effektive reflekterende elementer, som gør det muligt at blive fundet på lang afstand, selv i mørke.

Med en opdrift på 150 Newton er du sikret en redningsvest, som kan anvendes i selv meget voldsomt uvejr, og som kan holde en person på 100-150 kg oppe.

Se prisen hos Marineudstyr.dk

SOLAS-godkendt oppustelig redningsvest – 150N og 275N

Tredje og sidste redningsvest her i guiden er en SOLAS-godkendt redningsvest. Vi bevæger os op i pris, men samtidig får du også det bedste af det bedste inden for redningsveste.

Godkendelser:

  • CE-mærket
  • SOLAS-typegodkendelse

SOLAS-godkendelsen betyder nemlig, at du får en redningsvest, der er velegnet til det mest stormfulde vejr, og som benyttes i forskellige erhverv, hvor jobbet sætter dig i tæt kontakt eller i nærheden af vand. SOLAS-godkendte redningsveste bliver således både anvendt til havnearbejde, i havmølleparker, på skibe o. lign.

Du har mulighed for at vælge mellem to modeller; hhv. en SOLAS-redningsvest med opdrift på 150 Newton og én på 275 Newton. Sidstnævnte sikrer dig den ultimative sikkerhed, hvis uheldet skulle være ude.

Foruden den høje sikkerhed, så giver denne SOLAS-redningsvest dig også fri bevægelighed, da den jo er udviklet til at arbejde i. Dette betyder imidlertid, at du også kan bruge den til fritidssejlads og stadig opleve en optimal bevægelighed og komfort.

Se prisen hos Marineudstyr.dk

Hvilke typer af redningsveste findes der?

Du kan vælge mellem mange forskellige slags redningsveste, og de udmærker sig i alle i forskellige kategorier, typer, formål og kvaliteter.

Helt groft opdelt kan du vælge mellem følgende typer redningsveste:

  • Oppustelig redningsvest
  • Klassisk redningsvest
  • Svømmevest
  • Redningsvest til børn

I de følgende afsnit kan du læse mere om de enkelte typer af redningsveste, så du bliver klogere på, hvilken type eller hvilke typer, du bør anskaffe dig til din båd.

Oppustelig redningsvest

En oppustelig redningsvest er inden for de sidste 10-15 år blevet et populært alternativ til de klassiske redningsveste og svømmeveste.

En oppustelig redningsvest er typisk udstyret med to oppustningsfunktioner; en automatisk oppustning og en manuel oppustning.

En af fordelene ved en oppustelig redningsvest er, at du kan have den på og bevæge dig godt i den, når den ikke er oppustet. Den fylder ikke meget på kroppen i ikke-oppustet stand, og du vil dermed opleve højere komfort end ellers.

Vælger du en oppustelig redningsvest med indbygget automatisk oppustning, så vær opmærksom på din risiko for at blive våd i løbet af sejladsen.

Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis vesten puster dig op i tide og utide – omvendt løber du en ekstra risiko ved kun at have automatisk oppustning, da denne kræver, at du er ved fuld bevidsthed, når uheldet sker.

Klassisk redningsvest

En klassisk redningsvest eller normal redningsvest er den gamle, traditionelle slags, som fylder og vejer lidt mere end en oppustelig model.

En klassisk redningsvest skal ikke først pustes op ved uheldet, da den i udgangspunktet er klar til at holde dig oven vande uden hverken automatisk eller manuel oppustning.

Der sidder typisk en tyk krave bagpå redningsvest, som sikrer, at dit hoved ikke ryger under vandet, hvis du f.eks. er bevidstløs i vandet.

Derudover er størstedelen af opdrifts-elementerne monteret foran på redningsvesten, så du vender den rigtig vej, når du ligger i vandet.

Fordelen ved en klassisk eller traditionel redningsvest er primært, at de er suverænt gode til at holde dig oven vande og yder dermed høj sikkerhed. Ulempen kan så være, at de er ekstra tunge og besværlige at bevæge sig i, hvormed de ikke egner sig til at have på hele tiden.

Svømmevest

En svømmevest er lettere og har mindre opdrift end de to ovenstående typer. Svømmeveste egnes derfor heller ikke som standard redningsvest, hvis du er ude at sejle. Det anbefales, at du kun benytter dig af en svømmevest, hvis du:

  1. Opholder dig tæt på kysten
  2. Er tæt på andre mennesker
  3. Er en dygtig og erfaren svømmer eller sejler

Fordelen ved en svømmevest er helt klart, at din bevægelighed og komfort er ekstra høj, netop fordi vesten ikke vejer eller fylder det vilde. Opdriften er fordelt ud over hele vesten og altså ikke kun foran som på en klassisk redningsvest.

Ulempen er selvsagt, at opdriften er markant mindre end ved de andre typer af redningsveste. Derfor hjælper vesten heller ikke noget som helst, hvis du er ude på havet og er faldet i vandet, måske oven i købet bevidstløs.

Redningsvest til børn

redningsvest børnDer findes også mange gode redningsveste til børn, og disse udmærker sig på en helt fjerde måde. En redningsvest til børn er for det første typisk udstyret med blestropper, så de er behagelige for barnet at have på, da redningsvesten ikke glider op og ned.

Derudover er en redningsvest til børn kendetegnet ved at være lavet i fast stof, som dermed ikke er oppusteligt. Dette skyldes, at børn ikke på egen hånd kan eller bør håndtere oppustningen af en redningsvest.

Der er derfor behov for, at vesten konstant er klar i tilfælde af et uheld. Disse redningsveste er derudover selvfølgelig lavet i specialstørrelser, så de passer til børn.

Opdriften er også typisk en del lavere end på voksenveste, så vesten ikke bliver for tung og ubehagelig at have på, men hvor den fortsat har nok kraft til at holde barnet oven vande.

Find de bedste redningsveste-tilbud

Hvis du er på udkig efter en eller flere nye redningsveste til familien, så giver det god mening at holde øje med redningsveste-tilbud.

Alle solide og effektive redningsveste i god kvalitet koster nemlig en smule penge, og derfor kan det være en fordel at holde øje med tilbuddene, da priserne i så fald kan svinge en del.

Sådan finder du de bedste redningsveste-tilbud:

Du bør som udgangspunkt altid gå på nettet, når du skal finde dine næste redningsveste. Online priserne er nemlig som udgangspunkt billigere end i de fysiske forretninger, da webbutikker ikke har samme udgifter til bl.a. lokaler og personale.

Derudover er det nemt at sammenligne priser på nettet og dermed finde de bedste og mest passende redningsveste-tilbud til dig langt hurtigere end ellers.

Se gode tilbud på redningsveste hos Marineudstyr.dk

OBS: Vær altid opmærksom på, om kvaliteten fortsat er i top, til trods for at tilbuddet er ekstra billigt. De føromtalte godkendelser bør stadig være på plads, og du skal vælge en redningsvest med en opdrift, der passer til vægt og forhold.

Redningsveste fra Helly Hansen

Redningsveste fra Helly Hansen er blandt nogle af de mest effektive og populære redningsveste på hele markedet. Dette skyldes i høj grad den høje standard, som Helly Hansen har til deres produkter, hvad enten det gælder skiløb, trekking, arbejdstøj eller i dette tilfælde sejlads.

Redningsveste fra Helly Hansen er lavet i slidstærkt materiale og i forskellige varianter, så du både kan finde oppustelige redningsveste, klassiske veste samt redningsveste til børn og babyer.

Helly Hansen startede helt tilbage i 1877, og det er således mere end 140 siden, det verdenskendte brand begyndte sin vej mod den status, som brandet har i dag. Op igennem det 20. århundrede har Helly Hansen været frontløber og banet vejen for en række nye teknologier inden for outdoor- og arbejdstøj.

Fra at producere olieskinsjakker i starten, begyndte de også at fremtrylle andre populære produkter og teknologier, herunder det anerkendte 3-Layer System, Helox-materiale til sejlsport og andet sejlads, og ikke mindst deres populære Helly Tech, som i 1980’erne revolutionerede måden at lave outdoortøj på.

Den dag i dag fører dygtige mennesker stadig arven videre fra norske Kaptajn Helly Juell Hansen og konen Maren Margarethe, som i 1877 begyndte den forretning, der siden hen skulle vise sig at blive et af verdens allerstørste brands inden for tøj og udstyr til sejlads, skisport og outdoorfolk verden over.