Dette indhold er sponsoreret. 

Det er ikke hver dag, at man kan læse om nyuddannede bøssemagere. Faktisk bliver der normalt kun uddannet én om året, da det ikke er nemt at få læreplads til den historierige uddannelse. En bøssemager reparerer i dag både private og militære våben. Det kan dog godt være en udfordring, da man ikke kan være sikker på at skaffe alle dele til et gammelt våben, så det kræver opfindsomhed og kreativitet at fremstille den manglende del til våbnet selv. De gør alt fra at lodde til at svejse dele sammen. Vil du gerne vide mere om bøssemagere? Så læs med videre her i artiklen. 

Hvad laver en bøssemager?

En bøssemager er en håndværker, som fremstiller og istandsætter håndskydevåben. Faget blev i løbet af 1400-tallet udskilt fra smedens arbejde. Selvom bøssemageren i starten kun fremstillede og istandsatte håndskydevåben, begyndte han senere at forhandle med dem. Der har eksisteret mange virksomheder, som i perioder fra 1600-tallet til 1870 har beskæftiget sig våbenproduktion, hvor bøssemageren har haft en vigtig rolle. Derudover har bøssemagere siden 1700-tallet været militære håndværkere af underofficers grad. I 1990’erne blev bøssemagerens betegnelse ændret til våbenmekaniker, som er et speciale under uddannelsen til finmekaniker. 

Joseph Manton

Der findes mange kendte bøssemagere gennem tiden, som har præget den historiske oversigt. En af disse var Joseph Manton, som var sin tids mest fantastiske bøssemager. Han er kendt for Manton flintlås doublet. Joseph Manton forlod sin læreplads hos sin egen bror John Manton, hvor han i 1789 åbnede sit eget værksted i Londons gader, som han drev indtil sin død i 1835. Han stod for ypperlig kvalitet, og for ham skulle flintlåse være hurtigtvirkende og pålidelige. Før flintlåsen kom til, var den almindelige jagtform til at skyde vildt den, som befandt sig på jorden eller i træerne. Manton havde høje idealer om smukke jagtvåben og ansatte derfor gravørere, der var vant til præcisionsarbejde såsom kobberstik. Før hans tid var graveringerne på våben ofte grove og knap så kunstnerisk udført.

Nikolaus Dreyse 

En anden fænomenal bøssemager var Nikolaus Dreyse fra Preussen. Allerede i 1830 konstruerede han verdens allerførste våben til enhedspatroner. En enhedspatron var en patron i karduspapir med en tændsats dybt inde i krudtladningen. Tændingen skete ved, at en lang nål nede fra bundstykket kunne trænge sig igennem karduspapiret og krudtladningen og tænde for knaldpillen. Heraf fik det navnet tændnålsgevær. Man holdt konstruktionen som en hemmelighed indtil 1848, hvor geværet blev en af grundpillerne i samlingen af de tyske stater. Dreyses gevær i riffelversion blev grundlæggeren for den kommende bolt action-riffel, som man kender i dag.