ANNONCE: En cykel er ikke en billig affære, og det kan faktisk hurtigt gå hen at blive en større investering at købe en ny cykel. Derfor gælder det om at passe godt på sin cykel og pleje den i løbet af året. På denne måde forlænger man cyklens levetid. Dette betyder, at man vil få glæde af sin cykel i flere år end ellers, hvis man bruger tid på vedligeholdelse. Især hvis man har købt kvalitets cykler, er vedligeholdelsen vigtig, da mange penge ellers vil gå til spilde. Du kan i denne artikel læse mere om, hvordan du passer på din cykel, da vi kommer med nogle råd dertil.
Tjek dækkene en gang om ugen
Det første råd omhandler cyklens dæk. Det er en god idé at tjekke dækkene efter en gang om ugen for at se, om dækkene har opsamlet småsten. Disse småsten bør fjernes, da de kan gnave sig ind i selve dækkene. Gør stenene det, kan det give punkteringer, hvilket selvfølgelig ikke er ønsket. Derfor bør du eftertjekke dine dæk ugentligt og sørge for at fjerne småsten derfra. Når du alligevel er i gang med dækkene, vil det være godt at pumpe dem også. Det er nemlig hovedsageligt, at de er pumpet godt, hvis du ønsker god vedligeholdelse.
Tilse bremsernes bremseklodser
Det er fordelagtigt for dig at tilse cyklens bremseklodser. Disse sidder på bremserne og må ikke være slidte. Er klodserne slidte, vil dette give en langsommere opbremsning, hvilket kan være farligt. Har du mod på det, kan du selv udskifte de slidte bremseklodser, men du kan selvfølgelig også blot lade din cykelhandler gøre arbejdet.
Giv jævnligt kæden olie
Du ved det sikkert i forvejen, men kæden bør jævnligt blive behandlet med olie. Der findes mange former for olie, og du kan passende vælge en olie, der er tilpasset sæsonen. Olier fås nemlig både til tørt og vådt vejr – den tørre olie anvendes om sommeren, og den våde olie anvendes om vinteren. Fremgangsmetoden er simpel. Man tørrer blot cykelkæden af med en tør klud, hvorefter olien påsmøres. Herefter er det bedst at lade kæden stå lidt med olien på, således olien har mulighed for at trænge godt ind. Når du skal bruge cyklen næste gang, tørrer du blot den overskydende olie af.
Olie til kablerne om vinteren
Frostgrader kan tage hårdt på cykler, og derfor kræver de ekstra pleje om vinteren. For at undgå frosne gear kan du give kablerne olie om vinteren. Udover at minimere risikoen for, at cyklens gear fryser fast, vil du ligeledes minimere risikoen for at bremserne bliver svage. Dette har bremserne nemlig tendens til om vinteren. Årsagen til fastfrysningen er, at der dannes væske samt ophobning i lukkede kabler. Disse fryser til, når vinterens temperaturer falder. Men du kan som sagt bevirke dette ved at putte olie på cyklens kabler.
Dette var nogle råd til, hvordan du vedligeholder din cykel. Ydermere bør du afskylle din cykel om vinteren, således du får skyllet vejsaltet af den. Vejsalt er nemlig skadeligt for cyklen og bør fjernes.