Lige siden tidernes morgen har menneskeheden transporteret sig på gå-ben, og først for nyligt har vi fået alternativer som cykler, biler og andre transporthjælpemidler. Derfor siger det næsten sig selv, at kroppen, og ikke mindst ben og fødder er bygget til at blive brugt. Vi får det ganske enkelt bedre af at gå. En forudsætning er selvfølgelig godt fodtøj. Læs med, når vi går lidt mere i dybden med, hvad godt fodtøj er.

Frisk luft til varme fødder

Hvis komforten skal være i top, skal fodtøjet naturligvis passe til vejret og anvendelsen. Kolde fødder er aldrig rart, men har fødderne det for varmt, kan det næsten være et større problem. Om sommeren er det optimale selvfølgelig bare tæer eller klip-klappere, hvis aktiviteterne er afslappede, mens længere gåture kræver eksempelvis et par gode sandaler. I dag fås også en række mere sportslige sandal-typer, som nærmest er en hybrid mellem sandaler og sportssko – for eksempel Teva sandaler. Fleksible materialer og en meget åben konstruktion gør dette fodtøj oplagt, når der skal arbejdes eller dyrkes forskellige former for sport.

Støvler stiller store krav

Danmark er det mest af året præget af køligt vådt vejr, og derfor kan det ikke overraske, at støvlen hører til blandt det mest brugte fodtøj. Men netop støvlen er ekstra svær at konstruere optimalt. På den ene side skal den isolere og holde foden varm og tør, men samtidig skal den kunde ånde og bortlede sved og fugt. Her har danske Ecco udmærket sig med blandt andet støvler i en uovertruffen kvalitet. De er ikke billige i indkøb, men holdbarheden har til gengæld vist sig at være exceptionel god, så det på den lange bane faktisk er billigt fodtøj. Der bruges altid kvalitetsmaterialer som læder og goretex, og har man først prøvet det, er det svært at slippe.

På grund af prisniveauet har det førhen været svært at finde fysiske butikker med et godt varieret udvalg. Med Internettet har alle heldigvis adgang til et stort udvalg af produkter fra ECCO, og konkurrencen har også trukket priserne nedad.

Vedligehold dit fodtøj

Et par badesandaler i kunststof kræver selvsagt ikke den store vedligeholdelse, men ellers får du generelt mest ud af dit fodtøj, hvis du behandler det godt. Det vigtigste er at holde fodtøjet rent, og det er der flere grunde til: Dels er det med til at holde bakterievæksten nede, og dels holder de fleste materialer længere, hvis de holdes rene.

Læder hører nok til blandt de sværeste materialer at vedligeholde, men reglerne er forholdsvis simple. Sørg for altid at fjerne mudder og snavs efter gåturen. Ellers arbejder skidtet sig ind i læderet, og vil gøre det stift og blokere for naturmaterialets lufttransporterende egenskaber. Læder må gerne blive vådt, men sørg for at tørreprocessen er varsom. Ikke noget med at stille fodtøjet på radiatoren eller tæt på lejrbålet. Tør i stedet ved stuetemperatur, og speed eventuelt processen op med avispapir nede i fodtøjet. Læder skal også gnides ind i fedt med jævne mellemrum, hvis det skal være helt optimalt.

Har du alligevel problemer med bakterievækst og dårlig lugt fra fodtøjet, anbefaler mange, at man giver det en tur i fryseren. Det dræber bakterierne. Alternativt kan man også skylle med Rodalon – men husk at rense efter med rent vand.

Tilføj en kommentar

Your email address will not be published.