Julen er ved at være over os og det er nemt at komme op med en masse undskyldninger om hvorfor du og din familie ikke kan være aktive. Det er koldt, det bliver tidlig mørkt og så videre og så videre. Men der er massere af hyggelige ting som i kan lave sammen, her kommer vi med lidt gode ideer til outdoor oplevelser og aktiviteter i julen.

Tag ud og skøjt på en frossen sø

Er der noget sjovere end at tage hele familien ud og skøjte sammen? Her kan man grine af hinanden og have det sjovt. Husk dog at tjekke at det er lovligt at skøjte på søen og at alt sikkerheden er som det skal være. Har i ikke en frossen sø i nærheden, så kunne det være at i kunne køre til den nærmere skøjtebane.

Fæld jeres eget juletræ i skoven

Det er nemt og bekvemt at købe et lille juletræ i det lokale supermarked, men der er ikke meget hygge og tradition over selve handlingen. Man kan derimod gøre det til en hel familie dag, saml familien om morgenen til lidt morgenmad, smør nogle madpakker og kør hele familien ud i skoven og fæld jeres eget juletræ, hyg jer med at gå rundt i skoven og vælge det flotteste træ i skoven. Sæt jer sammen og spis jeres madpakker og gør det hele til en hyggelig oplevelse som især børnene vil elske og huske tilbage på når de bliver større.

Vinterbadning for dem der tør

Har du store børn som egentligt helst bare vil sidde og dovne den foran deres playstation eller være online på deres mobil, så rusk lidt op i dem og udfordre dem med at tage med ud og vinterbade. Der findes mange vinterbadeklubber rundt om i landet, så at tage ud og få en kold dukkert vil både være sjovt og helt sikkert noget hvor du skal være god til at overtale dine børn.

Besøg møns klint

Møns klint er uden tvivl et af de smukkeste steder at besøge her i Danmark. Her er der mulighed for at gå en lang tur og mærke den kolde vind bide i ansigtet. Møns klints højeste punkt er knap 128 meter og klinten strækker sig over små 7 kilometer. Hvis du ikke bor alt for langt væk fra Møns klint så kan det være en helt unik oplevelse. Se mange flere oplevelser her.

Tag i skoven og saml ind til jeres egen juledekoration

Hver jul er det jo sådan at vi pynter huset op, udenfor sætter vi lys op og indenfor pynter vi med juledekorationer, juletræ, julelys, små nisser, landskaber og meget mere. Det er med til at gøre julen hyggelig og særlig. Selvom du kan købe en billig dekoration i supermarkedet, så er det noget hyggeligere at bruge en dag på at tage i skoven, samle grankogler, klippe lidt gran, og finde en masse andre søde ting der kan bruges til dekorationerne.

Tilføj en kommentar

Your email address will not be published.